Sådan live streamer du landskampen Danmark – Island

Se landskampen Danmark – Island med online live streaming eller TV. Du skal selvfølgelig se aftenens landskamp mellem Danmark og Island i Nations League, og hvis du ikke har en stor TV-pakke, så er live streaming den bedste måde at se fodbold på.

På trods af over 20 afbud, så spillede Danmark en flot landskamp imod Sverige i onsdags. Vi havde hverken vores store profiler ellers landstræneren med til kampen, men vi formåede alligevel at vinde 2-0 på Brøndby Stadion.

Der stod dog ikke point på spil ved den lejlighed, men det gør der imod Island. Det gælder nemlig den næstsidste kamp af Nations League.

Belgien fører i øjeblikket gruppen med ni point efter de første fire kampe. Danmark og England følger efter med syv point, mens Island ligger på sidstepladsen uden point og med en målscore på 2-11.

Danmark har haft nemmere optakt end Island

Der er blevet skrevet utroligt meget om landsholdets håbløse situation før onsdagens landskamp imod Sverige.

Vi manglede et hav af spillere af diverse årsager, men kunne alligevel sende et slagkraftigt mandskab på banen.

Vi vandt kampen 2-0, og fik endda fordelt spilletiden over mange spillere. Det giver os optimal forberedelse før landskampen imod Island, hvor vi endda kan forvente at få Simon Kjær og Daniel Wass på banen.

Mens de danske spillere har kunne bruge tiden på at slappe af hjemme i Danmark, så har de islandske spillere været en tur i Ungarn for at spille en meget vigtig EM playoff-kamp.

Islændingene har selvfølgelig kun fokuseret på den kamp, og landskampen imod Danmark kommer på et ubelejligt tidspunkt.

Det taler i den grad for en dansk sejr. Noget andet, der taler for Danmark er, at vi aldrig nogensinde har tabt en landskamp imod Island.

Hvordan stiller Danmark op?

Vi kan fortsat ikke benytte vores Premier League-spillere, så Kasper Schmeichel kommer heller ikke til at stå denne kamp.

Oliver Christensen stod hele kampen imod Sverige, men det kan også tænkes, at Frederik Rønnow overtager imod Island.

I forsvaret bør der være genvalg til Joakim Mæhle, som virker som fremtidens mand på en af backerne. Simon Kjær og Mathias Zanka Jørgensen ligner makkerparret i midten.

Christian Eriksen og Thomas Delaney kommer nok til at starte inde sammen med Jens Jønsson på den centrale midtbane, men de to førstnævnte kommer næppe til at spille alle 90 minutter.

Kasper Dolberg ligner en sikker starter på toppen, og det ville være interessant at se ham spille sammen med Mikkel Damsgaard, som fik en flot debut i onsdags.

Det ser lyst ud for det danske landshold for tiden, og vi skal da fortsætte de gode takter med en sejr imod et islandsk mandskab, som nok helst havde været foruden denne kamp.

Se Danmark – Island: Live Streaming og TV

Da der ikke sælges billetter til landskampen mellem Danmark og Island, så har du to muligheder, hvis du vil se kampen – TV og online live streaming.

Danmark – Island sendes på Kanal 5 i dit TV, mens du kan benytte Eurosport Player til at live streame kampen med mobil, tablet eller computer.

Kom så Danmark!

Related Post