Se England – Danmark Online Live Streaming

Green grass in soccer stadium with light flare.

Se landskampen mellem England og Danmark direkte med online live streaming! Onsdag aften spiller det danske landshold på udebane imod England, hvor der selvfølgelig venter en svær kamp.

Selvom England bør være stærkere end Danmark, så har der været meget uro omkrnig de engelske spillere, hvilket kan åbne op for en dansk overraskelse.

Vi plejer at spille meget tætte kampe med England. Faktisk var danskerne stærkest, da vi tog imod England i Parken for godt en måned siden.

Uro i England

Gareth Southgate har generelt været en stor succes som engelsk landstræner. Han var tidligere ansat som Englands U21-landstræner, men da Sam Allardyce blev fanget i en uheldig sag, så overtog Southgate tjansen.

Mens tidligere engelsk landstrænere ikke har haft ret meget fokus på udviklingen af talenterne, så har Southgate grebet det anderledes an.

Foruden at give landsholdebut til et hav af unge spillere, så har han også tacklet de urealistiske forventninger, som fodboldfolket i England altid har haft.

De første år forløb fantastisk for England og Southgate, men de er stødt ind i en række problemer på det seneste.

Dels blev Harry Maguire anholdt i Grækenland i pausen, men han har fået lov at være med i truppen. Sådan skulle det dog ikke gå for talentfulde Mason Greenwood og Phil Foden, som kom til at feste lidt for meget i forbindelse med landskampen på Island.

Nu skal Gareth Southgate forsøge at holde sammen på truppen, mens pressen gør, hvad de kan for at skabe historier og overskrifter.

Danskerne har haft en anderledes optakt til kampen. Vi har størstedelen af vores stjernespillere klar til kamp, og bør stå med gode muligheder for at overraske på Wembley.

Kasper Hjulmand har roteret

Danmark spiller den tredje landskamp på relativt kort tid. Da spillerne samtidigt har haft nogle vanskelige måneder på grund af coronapausen, så er det meget fornuftigt, at den danske landstræner har skiftet flittigt ud.

Det var nærmest et reservehold, der blev sendt på banen imod Færøerne, mens der var flere faste spillere tilbage på holdet imod Island.

Det er værd at huske på, at Danmark i øjeblikket kæmper for point til verdensranglisten. Det kan kan virke ligegyldigt, men det har stor betydning i forhold til at blive seedet til den kommende VM-kvalifikation.

Vinder vi imod England, så ser det fantastisk ud i både Nations League og for fremtiden.

Sådan ser du landskampen England – Danmark online

Landskampen mellem England og Danmark kan live streames online på Dplay.

Related Post