Brøndby – Vejle: Live streaming og startopstillinger

Brøndby og Vejle mødes søndag aften i Superligaen, og du kan se kampen direkte på nettet med live stream. Brøndby er store favoritter, men der har været mange overraskelser i den første runde af Superligaen, så man ved naturligvis aldrig, og du kan se Brøndby – Vejle med live stream.

Brøndby kan toppe Superligaen med sejr

Søndagens sene Superliga-kamp spilles i Brøndby, hvor Vejle kommer på besøg. Både Brøndby og Vejle vandt årets første Superligakamp, så der er reelt set tale om en topkamp.

Oprykkerne fra Vejle er tilbage i Superligaen efter ni år i 1. division, og de fik et fantastisk comeback med en sejr på 3-1 over Hobro.

Brøndby var i den første runde på besøg i Randers, hvor de vandt 2-0 efter en nogenlunde solid indsats.

Vinderen af denne kamp vil med al sandsynlighed ende på førstepladsen i Superligaen. Hverken FCK, FC Midtjylland eller FC Nordsjælland formåede at vinde deres første kamp, og Brøndby kan få en fantastisk start, hvis de udbygger føringen ned til de andre tophold.

Brøndby har hentet en masse nye spillere i sommerpausen, og både målmand Marvin Schwäber og angriber Ante Erceg spillede flot i deres første kamp. Erceg scorede kampens første mål, mens han lagde op til det andet, og han virker til at være en fin erstatning for Teemu Pukki.

Vejle kom godt fra start

Vejle fik en drømmestart på deres første sæson i Superligaen i ni år. De spillede hjemme på deres fine stadion, hvor de fik besøg af Hobro.

Første halvleg var meget lige, og det stod 0-0 ved pausen, men der blev åbnet op i anden halvleg. Vejle fik et ret billigt straffe, som Alan Sousa satte i kassen med en flot panenka.

Kort efter udbyggede midtstopper Mads Greve til 2-0, men Hobro reducerede igen kort efter. Der skulle derefter kun gå fem minutter før Jacob Schoop scorede på et flot spark op i hjørnet, og kampen endte dermed 3-1 til Vejle.

Der venter dog en helt anden opgave på Brøndby Stadion, hvor der sjældent bliver givet ved dørene.

God stemning på Brøndby Stadion

Brøndby er for alvor på vej tilbage til toppen af dansk fodbold igen, og det kan mærkes på tilskuertallene på Vestegnen. På trods af den forfærdelige afslutning på sidste sæson, så har Brøndby i denne sæson sat rekord for antallet af sæsonkort.

I skrivende stund er der solgt over 10.300 sæsonkort, og til sammenligning, så solgt Brøndby omkring 8.000 sidste år.

Der var omkring 2.000 medrejsende Brøndby-fans i Randers, og man forventer som minimum 15.000 søndag aften, hvilket er flot, når man tænker på, at mange mennesker holder sommerferie i udlandet.

Brøndby – Vejle: Startopstillinger

Vi forventer mange genvalg hos Brøndby og Vejle, og det giver følgende startopstillinger:

Brøndby: Marvin Schwäbe – Johan Larsson, Joel Kabongo, Benedikt Röcker, Anthony Jung – Christian Nørgaard, Simon Tibbling, Kasper Fisker, Dominik Kaiser – Ante Erceg, Kamil Wilczek.

Vejle: Pavol Bajza – Rasmus Lauritsen, Mads Greve, Mads Lauritsen – Tobias Henriksen, Arbnor Mucolli, Ylber Ramadani, Jacob Schoop, Viljormur Davidsen – Alan Sousa, Imed Louati.

Hvordan live streamer man Brøndby – Vejle?

Hvis du vil live streame Brøndby – Vejle, så skal du oprette en profil hos Viaplay.

Related Post